Islam og forventningerne til Paradiset……

Ifølge Koranen skal hverken mænd eller kvinder nyde paradisets lyksaligheder i ensomhed, men sammen med fuldkomne, åndeligt rene fæller, svarer forfatter og foredragsholder Aminah Tønnsen i Kristeligt Dagblad.

Ifølge klassiske lærde som Tabari (år 839-923) og Ibn Kathir (død o. 1372) er det denne verdens retfærdige kvinder, hvor gamle, visne og tandløse de end måtte være, der vil genopstå som jomfruer og forblive evigt unge i Paradis:

Ifølge klassiske lærde som Tabari (år 839-923) og Ibn Kathir (død o. 1372) er det denne verdens retfærdige kvinder, hvor gamle, visne og tandløse de end måtte være, der vil genopstå som jomfruer og forblive evigt unge i Paradis.

Kære brevkasse (Kristeligt Dagblad)
Hvad sker der med kvinder i paradis ifølge islam, da jeg har læst, at man opvarmes af jomfruer?
Venlig hilsen
David Christensen

**********

Kære David Christensen
Man hører jo – desværre – mest om paradisforståelsen i islam i forbindelse med selvmordsterrorister, der er blevet hjernevaskede til at tro, at der i bogstaveligste forstand venter dem 72 jomfruer i paradis, selvom Koranen på det kraftigste fordømmer både selvmord og overlagt mord.

Jeg tror personligt, at der venter dem en stor skuffelse, når dén tid kommer …

Ifølge Koranen skal paradisets lyksaligheder ikke nydes i ensomhed, men sammen med fuldkomne, åndeligt rene fæller:

”(I paradis) vil de blive opvartet af evigt unge ynglinge (wildanun) med krukker og bægre fyldt af drikke fra klare kilder, der hverken beruser eller giver tømmermænd; med frugter, de kan vælge imellem, og med kød af fjerkræ, som hjertet begærer. (Og der vil være fæller) med intensivt strålende øjne (bi-hurun aijunun), som velbevarede perler som løn for deres handlinger (på jorden)” (sura 56, vers 17-24).

”Vi vil forene dem med fæller (zawajnahum) med intensivt strålende øjne (bi-hurun aijunun)” (sura 44, vers 54, sura 52, vers 20).

Men hvem er så de jomfruelige, vellystige og dragende sortøjede jomfruer, der i nogle mænds fantasi (og til hovedrysten og forargelse for andre) befolker paradis og står til mændenes ubegrænsede rådighed, og som er årsagen til, at selvmordsterrorister uden tøven slår sig selv og andre ihjel?

Ifølge klassiske lærde som Tabari (år 839-923) og Ibn Kathir (død o. 1372) er det denne verdens retfærdige kvinder, hvor gamle, visne og tandløse de end måtte være, der vil genopstå som jomfruer og forblive evigt unge i Paradis: “Vi har genskabt dem i ny skikkelse: Retskafne, kærlige og omsorgsfulde, kultiverede, veltalende og jævnbyrdige. Sådan er de retskafnes fæller” (Koranen, sura 56, vers 35-38).

Kan islam forenes med en moderne levevis? Sagtens, mener forfatteren, foredragsholderen og danske muslim Aminah Inger Tønnsen.

Kan islam forenes med en moderne levevis? Sagtens, mener forfatteren, foredragsholderen og danske muslim Aminah Inger Tønnsen.

Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Forfatter, foredragsholder og muslim.

Som troende kristen går jeg så ikke glib af 72 gamle tandløse og visne koner, der er omdannet til 72 jomfruer.Og hvilken mand kan klare det, bare det at holde dem med selskab?

Således beroliget haster jeg videre med dagens pligter.

Dette indlæg blev udgivet i Private tanker, Uncategorized og tagget , , , . Bogmærk permalinket.