Store Bededag – kender du historien bag denne dag?

Når sommeren nærmede sig, holdt de danske bønder i ældre tid en gevaldig fest. Dens indhold var på enhver måde ønsket om frugtbarhed, skriver Kristeligt Dagblad.

Man rejste en majstang, dansede, spiste og drak. Pigerne kastede majkranse til de unge mænd, som de havde et særligt godt øje til. Denne majfest var en torn i øjet på de alvorlige ledende kirkemænd på Christian den Femtes tid (1646-1699). Det var frem for nogen biskop Hans Bagger, der ønskede den folkelige fest erstattet og fejret med bøn til Gud, “ædrueligen, skikkeligen og betimeligen”.

Det er biskoppen Hans Bagger, som regerede over Sjælland fra 1675 til 1693, du skal takke, hvis du er en af de mange, der i dag kan holde fri. I hans tid var der nemlig ufattelig mange helligdage, og for at rydde ud i virvaret, fik Hans Bagger indført tre faste- og helligdage via en kongelig forordning.

Hans Bagger, 1646-1693, dansk biskop. Efter studierejser i udlandet blev han præst ved Vor Frue Kirke i København og avancerede i 1675 til biskop over Sjælland. Som luthersk ortodoks teolog protesterede han, forgæves, mod religionsfrihed for calvinister og jøder. Hans Bagger var medarbejder ved den anden bog i Danske Lov (1683) og ved Kirkeritualet (1685) og udgav Alterbogen (1688).

Hans Bagger, 1646-1693, dansk biskop. Efter studierejser i udlandet blev han præst ved Vor Frue Kirke i København og avancerede i 1675 til biskop over Sjælland. Som luthersk ortodoks teolog protesterede han, forgæves, mod religionsfrihed for calvinister og jøder. Hans Bagger var medarbejder ved den anden bog i Danske Lov (1683) og ved Kirkeritualet (1685) og udgav Alterbogen (1688). Kilde Gyldendal

Mange tror fejlagtigt, at det er Johann Friedrech Struense, man kan takke for Store Bededag. Struensee tilskrives helligdagsreformen i 1770, hvor han snuppede halvdelen af årets dengang 22 helligdage, men lod Store Bededag blive. Han sløjfede i stedet blandt andet Kyndelmisse, 3. juledag, Skt. Hans’ dag og Mortensdag.

johann_struense

Johann Friedrich Struensee var en tysk læge og politiker. I 1758 blev han stadslæge i Altona, hvor han ti år senere mødte kong Christian 7. Struensee fulgte den enevældige konge som læge på hans udlandsrejse 1767-68. Wikipedia

 

De varme hveder…….

Traditionen om de varme hveder opstod, da store bededag skulle være en arbejdsfri bede- og bodsdag. Når der blev ringet med kirkens store klokke, var det et signal til, at alle skulle holde fri og al handel skulle ophøre. Man skulle faste indtil gudstjenesten og afholde sig fra at arbejde, rejse, lege og spille. Selv bageren skulle holde fri og kunne derfor ikke bage brød på dagen. I stedet bagte bagerne hvedetvebakker aftenen før, og folk kunne så købe dem dagen inden og varme dem på selve dagen.

Annys opskrift på varme hveder. (Fra “Frøkens Jensens kogebog”)

Mine hvedeboller den 21. april 2016. Jeg har lavet den halve portion :-)

Mine hvedeboller den 21. april 2016. Jeg har lavet den halve portion 🙂

Fremgangsmåde: (24 hveder)
100 gram smør smeltes og røres sammen med 4 dl. mælk. 100 gram gær udrøres i den fingervarme væske.

Tre æg piskes sammen og røres i gærvæden sammen med en spiseskefuld sukker og to teskefulde salt.

Cirka 700 gram mel tilsættes, og dejen æltes sammen og sættes til hævning i 30 minutter tildækkes med et vådt viskestykke. Jeg ynder at tilsætte to teskefulde Kardemomme, men det kan udelades.

Dejen formes efter 1. hævning til 12 boller, som lægges tæt sammen i en smurt form. Sæ hæves bollerne tæt sammen i 15 minutter og pensles med mælk eller vand.

Bollerne bages midt i en forvarmet ovn ved cirka 200 grader i cirka 15 minutter. Cirka 180 grader i en varmluftovn.

Bollerne flækkes, og de ristes i ovenen ved 250 – 275 grader til de er gyldenbrune.

Serveres lune med koldt smør på.

God appetit…..

 

Dette indlæg blev udgivet i Private tanker, Uncategorized og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.