Min favorit øl i dag

I 2008 blev bryggeriet Alken-Maes fra Belgien opkøbt af Heineken fra Holland. I samme handel overtager danske Carlsberg, rettighederne til navnet Grimbergen udenfor Belgien. Det belgiske Alken-Maes bryggeri, brygger fortsat Grimbergen øl men kun til det belgiske marked. Carlsberg distribuerer Grimbergen i Danmark, men brygger faktisk disse øl i Frankrig. På Kronenbourg bryggeriet i den franske by Strasbourg, brygges fem varianter hvoraf de to importeres til Danmark.

Blonde og Ambrée kan netop nu købes i flere danske supermarkeder, som markedsfører dem som belgiske øl.

Læs mere på http://favrskov.lokalavisen.dk/

Grimbergen Double-Ambrée er en god øl til bordets glæder. Den har en umiddelbar lethed kombineret med aromatisk kompleksitet, der gør den god til krydrede retter. Særligt dem der har et asiatisk udgangspunkt, men som er tilpasset traditionel europæisk smag. Det kunne eksempelvis være ristaffel med diverse mindre retter af varierende styrke eller retter fra det kantonesiske køkken såsom chop-suey, kylling i sur-sød sauce eller lignende.

Duften er fyldig med frugtige noter af velmodne pærer, vanilje og anis, fulgt op af et strejf mørkt sukker og karamel. Øllet er indledningsvist sødligt med en passende bitterhed, der giver en herlig læskende balance. Fylden er blød og rund med en let brændt eftersmag.

Læs mere på http://www.grimbergen.dk/

Dette indlæg blev udgivet i Private tanker, Uncategorized og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.