Fugle

  Her fortæller jeg lidt om de fugle vi ser i vores have her i Vestjylland.



 Rødstjert.

Den senest tilkommende ynglefugl i vores have. Den ynglede 1. gang i 2010.
Den senest tilkommende ynglefugl i vores have. Den ynglede 1. gang i 2010.

Lidt om rødstjerten:

Den smukke rødstjert er en af vores mest farvestrålende småfugle. Den rustrøde underside, den sorte maske, den hvide pande og den betongrå overside på hannen giver et meget karakteristisk helhedsindtryk. Hunnen er mere uanseligt beigefarvet, men med en markant rød hale. Rødstjerten er en af de fugle, der synger tidligst om morgenen. Sangen indledes med en høj tone; dernæst kommer en 5-6 dybere lyde (hiii-dy-dy-dy-dy) og endelig en kort kvidren. Kilde: Dansk Ornitologisk Forening.

 Sortmejse:

Sortmejsen kommer tit til foderbrættet hele året, men jeg har aldrig set dens rede i vores have.

Sortmejsen kommer tit til foderbrættet hele året, men jeg har aldrig set dens rede i vores have.

 Lidt om sortmejsen:

Sortmejsen er en lille, buttet mejse, som let kan kendes på sin grå ryg, beigefarvede underside og den lange hvide nakkeplet i den sorte hætte. Sortmejserne bevæger sig hurtigt rundt i toppen af fyrretræerne og på de yderste grene, hvor de større mejser ikke kan færdes, ofte sammen med fuglekonger. Kilde: .

Musvitten:
 
Den yngler hvert år i vores have og er gæst ved foderbrættet hele året.

Den yngler hvert år i vores have og er gæst ved foderbrættet hele året.

Lidt om Musvitten:

Musvitten er den største af vore mejser, og den der optræder på de mest forskellige levesteder. Den er en af vores mest almindelige ynglefugle. Den kendes fra de øvrige mejser på sit sorte hoved med hvide kinder og gult bryst med bred sort længdestribe. Sangen er metallisk og kan minde om den lyd, der fremkommer når man filer på en sav. Navnet musvit  er et forsøg på at gengive fuglens sang.

Solsorten:

 
 
 

Solsorten yngler hvert eneste år i vores hække.

Solsorten yngler hvert eneste år i vores hække.

 

Lidt om solsorten:
Solsorten er Danmarks mest talrige ynglefugl. Hannen er helt sort med gult næb, mens hunnen er mørkebrun og har næb i samme farve.

Ungfuglene af begge køn er brune med lyse pletter de første par måneder, efter de er blevet flyvefærdige. Solsortens sang består af bløde fløjtetoner, og er melodisk og meget varieret. Fuglene er i stand til at efterligne menneskeskabte lyde, men også andre solsorte, således at nabohanner kan synge de samme motiver, ligesom ungfugle kan overtage forældrenes sangmotiver.
Kilde: Dansk Ornitologisk Forening

Skovspurv:

 
 

Skovspurven yngler i haven og er rigt repræsenteret på foderbrættet om vinteren.
Skovspurven yngler i haven og er rigt repræsenteret på foderbrættet om vinteren.

 

Lidt om skovspurven:

Skovspurven minder overfladisk om gråspurvehannen og forveksles ofte med denne, men skovspurven kan let kendes på den sorte plet på den hvide kind samt på den chokoladebrune kalot. De to køn kan ikke skelnes fra hinanden. Skovspurven er lidt mindre end gråspurven. Dens flugtkald er et hurtigt, klangfuldt tæk, tæk, tæk. Dens kvidren minder meget om gråspurvens.
Kilde:Dansk Ornitologisk Forening.


Vi har besøg af flagspætte, skovduer, vipstjert, flagermus, skader, tyrkerduer, beskrivelse af dem mangler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *